Intentioner er magi – en temaaften med Niels Lyngsø
Vi er stort set altid på vej et sted hen – drevet frem af små impulser fra øjeblik til øjeblik, men også af de større længsler, der ligger dybere i os. Men hvor bevidst er du egentlig om de intentioner, der former din vej?
Vi får besøg af forfatter og meditationsvejleder Niels Lyngsø, som taler om forskellige måder at forstå og arbejde med sin intention på – fra de flygtige mikrointentioner i hverdagen til Ret Intention på den Ottefoldige Vej i buddhismen. Vi undersøger, hvordan vi bliver opmærksomme på intention, og hvordan vi – når vi er fanget i vaner, der skaber lidelse – kan finde vejen hjem til den dybe intention, der heler og befrier os.
Selvom vi ikke kan ændre vores fortid, har vi i hvert øjeblik evnen til at huske vores intention og så frøet til fremtiden. Intentionen kan blive vores kompas, der guider og former vores liv og praksis. Det er magisk.
Der vil være oplæg, guidet meditation, samtale og tid til erfaringsudveksling med hinanden.
OM NIELS LYNGSØ
Niels Lyngsø er forfatter, meditationsvejleder og formidler af buddhisme og meditation. Han har gennem mange år fordybet sig i meditation og buddhistisk praksis og arbejder med en pragmatisk tilgang, hvor den buddhistiske tradition møder vores moderne liv. Han er blandt andet forfatter til Ti dages stilhed og En sti gennem indsigtens landskaber. I september udkom hans seneste bog Lettelse. Læs mere om Niels Lynsgø
PRAKTISK INFO
Sted:
Ingemannsvej 3 C Baggården, 2. sal
1964 Frederiksberg C
I salen er der både meditationspuder og stole til rådighed. Du er også meget velkommen til at medbringe din egen pude, hvis du foretrækker det.
BETALING DANA
CiM er en forening, hvor vi lægger vægt på, at alle skal have mulighed for at deltage i fælles meditation. Derfor betaler du efter evne. Ingen bliver afvist af økonomiske årsager. Hvis du ikke har mulighed for at betale mindsteprisen, er du velkommen til at kontakte os.
-
Modtager pris: 50 kr.
-
Basispris: 100 kr.
-
Bidragerpris: 150 kr.
Betaling kan ske via MobilePay 201438 eller kontant. Beløbet går denne aften ubeskåret til Niels Lyngsø.