Sangha Aften. Saṃvega
Vores sangha-aften mandag d. 29 august vil handle om Saṃvega.
Saṃvega er et buddhistisk udtryk, som indikerer en følelse af chok, forfærdelse og dermed en følelses af uopsættelig nødvendighed af at noget må sættes igang for at undgå et smerteligt endeligt eller meningsløsheden. Saṃvega er ofte den følelse der bringer dig til træningen og til vejen. Der kan være en hændelse der afgiver en gnist til igangsættelse eller en indre stærk følelse af uopsættelig nødvendighed, der giver trang til at sætte en ny kurs.
PROGRAM
Vi starter hver sangha-aften med en guidet meditation. Herefter kommer der et oplæg fra lærerne, der hver især vil fortælle lidt om emnet, men også om deres personlige erfaringer (og vanskeligheder) med selve emnet. Der vil også være tid til at diskutere og spørge emnet i hele gruppen og til at komme med egne erfaringer. Vi giver en kop te og kiks.
HVEM
Vi håber og har et ønske om, at denne Sangha skal være et fællesskab, hvor man føler sig hjemme og hører til og hvor man kan finde styrke, når livet slår bølger. Absolut alle, unanset erfaring, køn, herkomst, tro, seksuel orientering, politisk orientering, er velkomne! Mangfoldighed er skøn og giver medspil og modspil.
Vi håber, at vi kan lære at respektere vores forskelle og ligheder og føle at vi kan fortælle åbent og uden forbehold og at vi kan finde sammen i grin og latter. Som Buddha sagde:
“If the traveler can find a wise and virtuous companion
Let the traveler go with this companion joyfully
And overcome the dangers of the way!”
TILMELDING – BETALING
Ingen tilmelding nødvendig – du kommer bare!
Vores Sangha er åben for alle og alle skal have mulighed for at deltage. Derfor er der ikke sat et beløb på for deltagelse. Hvis du har mulighed, opfordres du til at donere – give danā på selve aftenen via vores mobilepay eller kontant. Du kan læse mere om princippet i Danā her på vores side.
I salen er der meditationspuder til låns og stole. Mitra er skofrit.