Dybest Set – En online studiegruppe (in Danish)

Den Danske Ordbog om udtrykket ’Dybest set’:

’i virkeligheden, når man ser bort fra de ydre omstændigheder’

I Dhammapada – en af de ældste tekster  (suttaer) – står der følgende:

’Vi er hvad vi tænker.

Alt det vi er, opstår gennem vores tanker.

Med vores tanker, skaber vi virkeligheden.

…..

Kend sandheden og du vil finde fred.’

’Dybest set’ er lige præcsis det – en invitation til en ærlig, dyb snak om livet – måden vi oplever det på og en ny måde man kunne se livet på – med mere visdom, kærlighed, rummelighed og ro. En virkelighed der er mindre påvirket af ydre omstændigheder, en virkelighed, der kommer indefra.

’Dybest set’ er en online studiegruppe, der gerne vil favne både de gamle tekster med deres visdom og det moderne liv med dens udfordringer, vi står i her og nu.

Vi tror at livet før i tiden var mindre stressende og mere enkelt, men når man kigger på teksterne kan man se, at mennesker til stadighed slås med de samme problemstillinger som dengang.

At man, som menneske, stadig bliver blæst omkuld af de 8 verdslige vinde – ligesom i Buddha’s tid, som det beskrives i en anden tekst (sutta):

Praktiserende, det er de her 8 verdslige betingelser, der fører til, at verden kører rundt og om hvilke alt i verden drejer sig.

Hvilke 8?

Gevinst og tab

Berømmelse og ringeagtelse

Ros og bebrejdelse (ris)

Velbehag og ubehag

Det kender vi alle til – også i dag!

Vores online studiegruppe skal hjælpe os med at finde en anden måde, at være til stede på i verden med de problemstillinger der er.

Ikke, at man skal være lykkelige hele tiden – det er ikke muligt – men at man kan finde mere ro med de små ting i livet, som sker og irriterer os i det daglige og med de store ting, som gør, at vi kan føle os hjælpeløse og – til tider – magtesløse.

I ’Dybest set’ søger og forsøger vi også at forstå visdommen fra de gamle tekster (sutta’er) og vi vil undersøge, hvordan de til stadighed kan anvendes i vores liv.

’Dybest set’ er også en invitation til at se, at de gamle tekster måske ikke er så entydige, som vi gerne vil have dem til at være, men at de derfor eller på grund af det, er tættere på den kompleksitet, som livet og mennesker byder på.

I studiegruppen vil vi også diskutere og fortælle om de oplevelser og indsigter, vi får gennem at praktisere dhammaen – Buddha’s lære – som hjælper os med at integrere disse indsigter mere og mere i dagligdagen.

Vi vil altså ’dybest set’ se ned i dybden af vores praksis og det livfulde liv.

Studiegruppen henvender sig til alle som gerne vil komme dybere i deres praksis og til alle, som gerne vil forstå lidt mere om buddhistisk filosofi set i et modernt perspektiv.

To af vores lærer vil facilitere dagen med et oplæg hver, nogle gange med forskellige tanker og idéer. Efterfølgende vil der være tid til diskussion, enten i små grupper eller i en større gruppe, hvor vi eventuel også læser nogle sutta tekster og diskuterer, hvordan vi forstår dem. Afslutning er altid en fælles diskussion om forståelsen af det, som blev præsenteret.

Studiegruppen er en lukket gruppe og tilmelding sker via reservations link’et nedenfor:

RESERVATION 

Det mest centrale i forståelsen af Dhammaen er at forstå, at vi – at ting – at verden – er ustabilt og i konstant forandring (anicca), at dét, der er ustabilit og i konstant forandring forårsager utrilfredshed og lidelse (dukkha) og at denne dukkha ikke er personlig, ikke er min egen, men ligger i alting (anatta).

Disse 3 grundlæggende karakteristika af livet: anicca, dukkha, anatta bliver vores emne til efterårsstudiegruppen.

Studiegruppen er om søndagen fra kl. 10:00 til 12:00 på zoom og link bliver sendt til alle deltagere i forvejen.  Det er på følgende søndage:

10. oktober 2021

31. oktober 2021

14. november 2021

Date

Oct 10 2021

Time

10:00 - 12:00

Organizer

Copenhagen Insight
Email
info@copenhageninsight.org

Submit a Comment